„Afghanernes land“, med det persiske efterled -stan. Afghaner var oprindelig det persiske navn på pashtunerne og er første gang belagt i det 10. århundrede; dets egen oprindelse er ukendt.
افغانستان
Afghānistān er „afghanernes land“ på pashto og dari, med det persiske efterled -stan; afghaner var det persiske navn på pashtunerne, belagt siden det 10. århundrede.
Efter albanoierne, en illyrisk stamme, som Ptolemæus nævner i det 2. århundrede, og deres by Albanopolis. Albanerne kalder landet Shqipëri, folkeligt „ørnenes land“, men sprogforskere foretrækker en afledning af shqiptoj, „at tale tydeligt“.
Shqipëri
Folkeligt „ørnenes land“, af shqiponjë, og ørnen er på flaget. Sprogforskere foretrækker en afledning af shqiptoj, „at tale tydeligt“, albanerne som det folk, der forstår hinanden. Navnet afløste Arbëri i det 17. århundrede.
Efter hovedstaden Algier. Det arabiske al-Jazāʾir betyder „øerne“, efter de småøer, der engang lå ud for havnen.
الجزائر
Al-Jazāʾir er arabisk for „øerne“: de småøer, der engang lå ud for hovedstaden Algiers havn, gav byen sit navn, og byen gav det til landet. Algeriet er den franske form af det.
Usikkert. Blandt kandidaterne er et navarro-aragonsk andurrial, „krat“, og en baskisk rod. Den gamle historie, der fører navnet tilbage til Karl den Store, er et sagn.
Andorra
Andorra er det catalanske navn, og det er den ældste form, der findes; oprindelsen er ukendt, og både et navarro-aragonsk ord for krat og en baskisk rod er foreslået.
Fra ngola, titlen på kongerne af Ndongo, et kimbundu-rige.
Angola
Angola er den portugisiske stavemåde af ngola, titlen på kongerne af Ndongo, det kimbundu-rige, portugiserne mødte på kysten i det 16. århundrede.
Columbus opkaldte Antigua i 1493 efter Santa María de la Antigua, et billede i katedralen i Sevilla. Barbuda er sandsynligvis spansk for „skægget“, efter figentræernes hængende rødder eller øboernes skæg.
Antigua and Barbuda
Engelsk er øernes sprog, og navnene er dem, spanierne efterlod: Antigua efter et billede i katedralen i Sevilla, Barbuda efter de skæggede figentræer eller de skæggede øboere.
Fra latin argentum, „sølv“, gennem det spanske Río de la Plata, „sølvfloden“, opkaldt efter de sølvsmykker, de første opdagelsesrejsende så, og den sagnomspundne Sierra de la Plata, de søgte.
Argentina
Argentina er det spanske navn og det eneste, landet har haft: af latin argentum, sølv, efter Río de la Plata og det sølv, de første opdagelsesrejsende håbede at finde bag den.
Fra græsk Armenía, først brugt i persiske kilder (Armina) omkring 520 f.Kr., muligvis efter det urartæiske område Armini eller folket Hayasa-Azzi. Armenierne kalder sig selv hay og landet Hayastan, efter den sagnomspundne patriark Hayk.
Հայաստան
„Hayernes land“, armeniernes eget navn på sig selv, efter Hayk, den sagnomspundne patriark, som i nationaleposet besejrede den babyloniske konge Bel. Armenien er det, perserne og grækerne kaldte dem.
Efter Atropates, en persisk satrap i Medien, som beholdt magten efter Alexanders erobring; hans rige, Atropatene, blev til persisk Āzarbāygān. Det folkelige „ildens land“, som knytter navnet til āzar og de zoroastriske ildtempler, er folkeetymologi.
Azərbaycan
Azərbaycan er den aserbajdsjanske form af persisk Āzarbāygān, Atropates' land, satrappen, der beholdt Medien efter Alexander; læsningen „ildens land“ er folkeetymologi.
Fra latin Terra Australis, „det sydlige land“, oldtidsgeografiens formodede kontinent. Matthew Flinders pressede på for navnet efter at have sejlet rundt om kontinentet i 1803, og det var officielt i 1824.
Australia
Australia er det engelske navn og det eneste: latin Terra Australis, oldtidsgeografiens sydlige land, gjort officielt i 1824 på Matthew Flinders' foranledning.
Sandsynligvis fra spansk baja mar, „lavt hav“, efter bankerne; et lucayansk ord for øerne er alternativet.
The Bahamas
The Bahamas, med artikel, er den officielle engelske form af et navn, der sandsynligvis er spansk baja mar, „lavt hav“, efter bankerne omkring øerne.
Arabisk for „to have“, men hvilke to er omstridt: bugterne på hver side af øen eller den salte golf og de ferske kilder under den.
البحرين
Al-Baḥrayn er arabisk for „de to have“, med totalsendelsen; hvilke to er omstridt, bugterne på hver side af øen eller den salte golf og de ferske kilder under den.
Bengali Bangla, „Bengalen“, plus desh, „land“. Bengalen er af usikker oprindelse; det sædvanlige gæt er vangaerne, et folk i Gangesdeltaet, som nævnes i Mahabharata.
বাংলাদেশ
På bengali er Bangladesh Bangla, Bengalen, og desh, land: „landet Bengalen“, et navn taget ved uafhængigheden i 1971.
Portugisisk os Barbados, „de skæggede“, efter de skæggede figentræer, hvis hængende rødder søfolkene så.
Barbados
Barbados er det portugisiske os Barbados, „de skæggede“, efter figentræerne med hængende rødder, bevaret uændret på engelsk.
„Det hvide Rus“. Hvorfor „hvid“ er uafklaret: de førende bud er den retning, hvid stod for i det gamle farvekompas, land fri for mongolsk skat eller befolkningens lyse klædedragt. Dansk sagde længe Hviderusland, en direkte oversættelse, men landet selv beder om Belarus.
Беларусь
Bielarus er „det hvide Rus“, det navn, landet har bedt verden om at bruge siden 1991. Hvorfor hvid er uafklaret: en retning i det gamle farvekompas, land fri for mongolsk skat eller lys klædedragt.
Efter belgerne, de stammer, Cæsar mødte i det nordlige Gallien. Deres navn kommer måske af en keltisk rod, der betyder „at svulme“, som i „de stolte“ eller „de rasende“.
België · Belgique · Belgien
Tre officielle sprog, ét navn: België, Belgique, Belgien, alle efter belgerne, de stammer, Cæsar mødte i det nordlige Gallien, hvis navn måske betyder „de stolte“ eller „de rasende“.
Usikkert. Maya belix, „mudret vand“, om Belizefloden er den førende teori; den ældre historie, der afleder navnet af sørøveren Peter Wallace, er tvivlsom.
Belize
Belize er den engelske form af flodens navn, sandsynligvis maya belix, „mudret vand“; landet tog det i 1973 i stedet for Britisk Honduras.
Taget i 1975 efter Beninbugten, som var opkaldt efter det gamle kongerige Benin i vore dages Nigeria. Det navn kommer sandsynligvis af Ubini, edo-navnet på rigets hovedstad. Benin afløste „Dahomey“ som et neutralt valg.
Bénin
Bénin er den franske form af navnet, taget i 1975 efter Beninbugten, som selv er opkaldt efter det gamle kongerige Benin i vore dages Nigeria, sandsynligvis af Ubini, edo-navnet på dets hovedstad.
Sandsynligvis fra sanskrit Bhoṭa-anta, „Tibets ende“, da landet lå ved den tibetanske verdens sydlige udkant. Bhutaneserne kalder det Druk Yul, „tordendragens land“.
འབྲུག་ཡུལ
„Tordendragens land“. Drukpa-skolen i buddhismen, som formede staten, har sit navn fra dragen, hvis brøl er torden, og dragen er på flaget. Bhutan er det indiske navn.
Navngivet i 1825 efter befrieren Simón Bolívar. Kongressen valgte først „República Bolívar“ og siden det latinskklingende Bolivia.
Bolivia · Buliwya
Bolivia på spansk og Buliwya på quechua: landet opkaldt i 1825 efter Simón Bolívar, stavet som hvert sprog hører det.
Bosnien kommer fra floden Bosna, sandsynligvis illyrisk og måske „rindende vand“. Hercegovina kommer fra tysk Herzog, „hertug“, efter at Stjepan Vukčić Kosača i 1448 kaldte sig hertug over området.
Bosna i Hercegovina · Босна и Херцеговина
Med latinske og kyrilliske bogstaver: Bosnien er floden Bosna, sandsynligvis illyrisk for „rindende vand“, og Hercegovina er hertugdømmet, af tysk Herzog, som Stjepan Vukčić Kosača udråbte i 1448.
„Tswanaernes land“.
Botswana
På setswana er Botswana ganske enkelt „tswanaernes land“: Ba- betegner folket, og -tswana navngiver det.
Fra pau-brasil, brasiltræet, det røde farvetræ, som portugiserne fældede på kysten; brasa er „glød“. Navnet fortrængte det officielle Terra de Santa Cruz, „Det Hellige Kors' Land“.
Brasil
Brasil er det portugisiske navn, af pau-brasil, brasiltræet, hvis røde farvestof de første handelsfolk fældede på kysten; brasa er en glød.
Usikkert. En malajisk tradition lader grundlæggeren udbryde Baru nah!, „der, nu!“, da han fandt stedet; et sanskrit varuṇ, „søfolk“, er også foreslået. Borneo, navnet på hele øen, er samme ord.
Brunei Darussalam
Brunei Darussalam er det fulde malajiske navn: Brunei, af usikker oprindelse, og det arabiske dār as-salām, „fredens bolig“, som sultanatet føjede til som hæderstitel.
„Bulgarernes land“, et tyrkisk folk, der krydsede Donau i det 7. århundrede. Deres navn føres ofte tilbage til et tyrkisk verbum, der betyder „at blande“, altså „blandet folk“, men det er usikkert.
България
Bălgariya er „bulgarernes land“, det tyrkiske folk, der krydsede Donau i det 7. århundrede og gav sit navn til de slaver, det herskede over. Folkenavnet betyder måske „blandet folk“.
Skabt af Thomas Sankara i 1984. Burkina er mooré for „retskafne mennesker“, og faso er dioula for „fædreland“.
Burkina Faso
Et navn bygget af to af landets sprog i 1984: Burkina, mooré for „retskafne mennesker“, og Faso, dioula for „fædreland“. Det er det eneste navn, landet har haft siden Øvre Volta.
„Rundiernes land“.
Uburundi · Burundi
Uburundi er kirundi-navnet, „rundiernes land“, med forstavelsen Ubu-, der betegner et land; Burundi er den franske og internationale form, samme ord uden forstavelse.
Gennem fransk Cambodge fra khmer Kampuchea, af sanskrit Kambuja, et folk ved Indiens nordvestlige grænse, hvis navn khmerkongerne tog til deres slægt.
កម្ពុជា
Kampuchea er khmer-formen af sanskrit Kambuja, folket ved Indiens nordvestlige grænse, hvis navn khmerkongerne tog til deres slægt; Cambodja er samme ord gennem fransk.
Fra portugisisk Rio dos Camarões, „rejernes flod“. Navnet skyldes de rejer, der vrimlede i Wourifloden i 1472.
Cameroun
Begge officielle sprog beholder det portugisiske Camarões, „rejer“, det navn, søfolk gav Wourifloden i 1472, da de fandt den vrimlende med rejer.
Fra det irokesiske kanata, „landsby“ eller „bosættelse“, som Jacques Cartier hørte i Stadacona i 1535 og brugte om hele området.
Canada
Canada på engelsk og fransk er det irokesiske kanata, „landsby“, som Jacques Cartier hørte i Stadacona i 1535 og gav til hele landet.
Rent beskrivende. Kolonitidens navn, Ubangi-Shari, kom fra to floder.
Ködörösêse tî Bêafrîka · République centrafricaine
Ködörösêse tî Bêafrîka er sango for „Republikken i Afrikas hjerte“, af bê, hjerte, og Afrîka. Det franske République centrafricaine, det andet officielle navn, siger blot, hvor landet ligger: midt på kontinentet.
Usikkert. Blandt kandidaterne er quechua chiri, „kold“, aymara chilli, „hvor landet ender“, et mapuche-ord for en drossels kald og en picunche-høvding ved navn Tili.
Chile
Chile er det spanske navn, af usikker oprindelse: quechua chiri, „kold“, aymara chilli, „hvor landet ender“, et mapuche-fuglekald eller en høvding ved navn Tili.
Efter Christoffer Columbus, som aldrig satte sin fod der. Francisco de Miranda foreslog navnet for hele det spanske Amerika; Bolívars Storcolombia tog det i 1819.
Colombia
Colombia er det spanske navn, efter Cristóbal Colón, Columbus, valgt til Bolívars republik i 1819.
Fra arabisk qamar, „måne“, som i Juzur al-Qamar, „Måneøerne“.
Komori · جزر القمر · Comores
Det arabiske navn er det oprindelige: Juzur al-Qamar, „Måneøerne“. Komori og Comores er samme ord slidt ned.
Efter Congofloden, opkaldt efter kongeriget Kongo og bakongo-folket; Kongo kommer måske af nkongo, „jæger“, men det er usikkert. „Demokratiske“ adskiller landet fra naboen. Fra 1971 til 1997 hed det Zaire, efter en portugisisk stavemåde af kikongo nzere, „flod“.
Congo
Congo, på fransk, er navnet på floden og på det gamle kongerige Kongo og dets folk, bakongoerne. Republikken på den anden side af floden bærer samme navn, og fra 1971 til 1997 hed denne Zaire, af kikongo nzere, „flod“.
Efter Congofloden, opkaldt efter kongeriget Kongo og bakongo-folket. Kongo kommer måske af nkongo, „jæger“, men det er usikkert.
Congo
Congo, på fransk, er navnet på floden og på det gamle kongerige Kongo og dets folk, bakongoerne. Kongo kommer måske selv af nkongo, „jæger“, men det er ikke afgjort.
Spansk for „den rige kyst“, et navn, Columbus siges at have givet i 1502, da han så indfødte med guldsmykker. Guldet var ikke lokalt, og kolonien forblev fattig.
Costa Rica
Costa Rica er spansk for „den rige kyst“, et navn, Columbus siges at have givet i 1502, da han så guldsmykker på stranden; guldet var ikke lokalt.
Fra taino, sandsynligvis cubao, „hvor frugtbar jord er rigelig“, eller coabana, „stort sted“. Forslaget om, at Columbus opkaldte øen efter Cuba i Portugal, er usandsynligt.
Cuba
Cuba er den spanske stavemåde af et taino-ord, sandsynligvis cubao, „hvor frugtbar jord er rigelig“, eller coabana, „stort sted“.
Ældgammelt og usikkert. Oldtidens gæt var cyprestræet; øens kobber, der er opkaldt efter Cypern og ikke omvendt, er et andet; et sumerisk ord for bronze er et tredje.
Κύπρος · Kıbrıs
Kýpros på græsk og Kıbrıs på tyrkisk er øens ældgamle navn på dens to sprog. Oprindelsen er tabt: cypressen, kobberet opkaldt efter øen og et sumerisk ord for bronze er alle foreslået.
„Danernes mark“, danernes grænseland, et navn, der står på Jellingstenene fra omkring 965. Stammens eget navn kommer måske af en rod, der betyder „fladt land“ eller „lavland“, hvilket er omdiskuteret.
Danmark
Danmark er „danernes mark“, danernes grænseland, et navn, der står på Jellingstenene fra omkring 965. Stammens eget navn betyder måske „fladt land“.
Opkaldt efter hovedstaden, og oprindelsen er usikker. Den oftest nævnte teori er et afar-ord for et flettet fad eller en måtte af palmefibre.
Djibouti · جيبوتي · Jabuuti
Hovedstadens navn på landets tre sprog: fransk Djibouti, arabisk Jībūtī, somalisk Jabuuti. Oprindelsen er usikker; det oftest nævnte gæt er et afar-ord for et flettet fad af palmefibre.
Latin for „søndag“: Columbus fik øen i sigte søndag den 3. november 1493. Ikke at forveksle med Den Dominikanske Republik.
Dominica
Dominica er latin dies dominica, søndag, den dag, Columbus fik øen i sigte i 1493; engelsk beholdt latinen.
Efter Santo Domingo, hovedstaden, grundlagt i 1496 og opkaldt efter den hellige Dominikus, dominikanerordenens grundlægger og navnehelgen for Columbus' far.
República Dominicana
República Dominicana er det spanske navn, efter Santo Domingo, hovedstaden grundlagt i 1496 og opkaldt efter den hellige Dominikus.
Spansk for „ækvator“, som løber lige nord for Quito. Navnet blev valgt i 1830 som et neutralt alternativ til Quito, som de andre provinser havde noget imod.
Ecuador
Ecuador er spansk for „ækvator“, linjen, der løber lige nord for Quito, valgt i 1830 som et navn, ingen provins kunne have noget imod.
Fra græsk Aígyptos, som kommer af egyptisk Ḥwt-kꜣ-Ptḥ, „huset for Ptahs sjæl“. Det var navnet på et tempel i Memfis.
مصر
Miṣr er et gammelt semitisk navn på landet, Bibelens Mizrajim, af en rod, der betyder „grænse“ eller „befæstet sted“. Det har intet at gøre med Egypten, som er det græske navn.
Den danske oversættelse af det franske Côte d'Ivoire, efter elfenbenshandelen. Regeringen har siden 1986 bedt om, at den franske form bruges på alle sprog; dansk har beholdt sin egen.
Côte d'Ivoire
Fransk for „elfenbenskyst“, efter den handel, der trak europæerne til denne kyst. Siden 1986 har regeringen bedt om, at det franske navn bruges uoversat på alle sprog.
„Anglernes land“, det germanske folk fra Angel i vore dages Slesvig-Holsten, som bosatte sig i Britannien fra det 5. århundrede. Angel er sandsynligvis opkaldt efter sin krogform, af samme rod som „angle“ (at fiske med krog).
England
England er det engelske navn, „anglernes land“, de germanske bosættere fra Angel, som gav landet dets navn og dets sprog.
Italiensk, efter latin Mare Erythraeum, som kommer af græsk erythrós, „rød“. Navnet henviser til Det Røde Hav.
ኤርትራ · إرتريا
Ertra på tigrinya og Iritriyā på arabisk bærer begge det italienske Eritrea, fra latin Mare Erythraeum, Det Røde Hav, som grækerne havde opkaldt efter dets farve.
Efter æstierne, et folk, som Tacitus i år 98 placerede ved Østersøens kyst, selv om de nok var baltere snarere end estere. Hvordan navnet flyttede til det finske folk, er uklart.
Eesti
Eesti er den estiske form af det navn, Tacitus skrev som Aesti i år 98, om et baltisk folk, som sandsynligvis slet ikke var estere; hvordan navnet flyttede mod nord, er uklart.
„Swaziernes land“. Folket er opkaldt efter kong Mswati II.
eSwatini
På swazi er eSwatini „swaziernes sted“, folket opkaldt efter kong Mswati II. Landet gjorde det til det officielle navn på alle sprog i 2018 i stedet for Swaziland.
Fra græsk aithō, „brænde“, og ōps, „ansigt“, altså „de brændte ansigters land“. Etiopisk tradition peger i stedet på Ityopp'is, en efterkommer af Kush.
ኢትዮጵያ
Ityop'ya er ge'ez-formen af det græske Aithiopía, som grækerne læste som „brændte ansigter“ og brugte om alle landene syd for Egypten. Etiopisk tradition læser det i stedet som Ityopp'is' land, en efterkommer af Kush.
Den tonganske udtale af Viti, fijianernes eget navn på deres hovedø, som kaptajn Cook hørte og skrev ned i 1774.
Viti
Viti er det fijianske navn på hovedøen og landet; Fiji er, som tonganerne sagde det, og som Cook skrev det ned.
Navngivet i 1543 af opdagelsesrejsende Ruy López de Villalobos som Las Islas Filipinas, efter Filip II af Spanien, dengang kronprins.
Pilipinas
Pilipinas er den filippinske form af spansk Filipinas, øerne opkaldt i 1543 efter Filip II af Spanien, dengang kronprins; filippinsk har intet oprindeligt f.
„Finnernes land“, et navn givet udefra. Finnerne kalder det Suomi, af usikker oprindelse; „sumpland“ og et lånt ord for „land“ eller „folk“ er begge foreslået.
Suomi · Finland
Suomi er af usikker oprindelse: „sumpland“, af suo, og et lånt ord for „land“ eller „folk“ er begge foreslået. Finland er det svenske navn, det, som resten af verden tog.
Beskrivende. De syv sheikdømmer var Traktatstaterne under britisk beskyttelse, indtil de dannede en føderation i 1971; emirat kommer af arabisk amīr, „befalingsmand“ eller „fyrste“.
الإمارات
„Emiraterne“, den daglige korte form af al-Imārāt al-ʿArabiyya al-Muttaḥida, De Forenede Arabiske Emirater.
Beskrivende, første gang brugt i uafhængighedserklæringen i 1776; i daglig tale siger dansk USA. Amerika kommer fra Amerigo Vespucci, hvis latinske navn Americus blev gjort til hunkøn af korttegneren Martin Waldseemüller i 1507.
United States
United States er det engelske navn og det eneste, første gang brugt i uafhængighedserklæringen i 1776; America er Amerigo Vespuccis navn på et kort fra 1507.
„Frankernes rige“: dansk føjer rige til folkenavnet, hvor fransk og engelsk nøjes med France. Frankernes navn afledes ofte af et germansk ord for et kastespyd (oldengelsk franca) eller af et tillægsord, der betyder „fri“, fordi kun frankere var fuldt frie under deres styre. Hvilken betydning der kom først, er omstridt.
France
France er det franske navn og det oprindelige: frankernes land, hvis navn kommer af et germansk ord for et kastespyd eller af et tillægsord, der betyder „fri“.
Fra portugisisk gabão, en kappe med hætte, efter formen på Komos munding.
Gabon
Den franske form af det portugisiske gabão, en kappe med hætte, som søfolk så i formen på Komos munding.
Efter Gambiafloden, hvis navn er af usikker oprindelse og muligvis mandinka. Forbindelsen til portugisisk câmbio, „handel“, er sandsynligvis folkeetymologi.
The Gambia
The Gambia beholder flodens engelske navn, med artikel, som den officielle form. Flodens navn er af usikker oprindelse og muligvis mandinka.
Fra persisk Gurğ via arabisk og syrisk, persernes navn på folket; vesteuropæerne knyttede siden navnet til Sankt Georg. Georgierne kalder det Sakartvelo, „kartvelernes land“, efter den sagnomspundne stamfader Kartlos.
საქართველო
„Kartvelernes land“, bygget på Kartli, den centrale provins, og dens sagnomspundne grundlægger Kartlos. Georgien er persernes navn på samme folk, som europæerne siden hæftede på Sankt Georg.
Navngivet i 1957 efter det middelalderlige Ghanarige, som lå længere mod nordvest. Ghana var soninke-titlen på dets konge, omtrent „krigerkonge“.
Ghana
Ghana er det navn, landet valgte sig ved uafhængigheden i 1957, efter det middelalderlige Ghanarige, hvis soninke-herskere bar Ghana som titel, omtrent „krigerkonge“.
Efter Granada i Spanien, som spanske søfolk syntes bakkerne lignede; franskmændene gjorde det til La Grenade og briterne til Grenada.
Grenada
Grenada er øens spanske navn, efter Granada i Spanien, i den stavemåde, briterne fastlagde; franskmændene havde kaldt den La Grenade.
Fra latin Graecia, efter graikoi, en stamme i Epirus, som romerne tidligt mødte; dansk føjer land til. Grækerne kalder det Hellas, efter den sagnomspundne Hellen, søn af Deukalion.
Ελλάδα
Hellas, efter Hellen, Deukalions sagnomspundne søn og hellenernes stamfader. Grækenland kommer fra graikoi, en enkelt stamme, som romerne tilfældigvis mødte først.
Fra nahuatl Cuauhtēmallān, „de mange træers sted“, navnet, som Alvarados tlaxcaltekiske forbundsfæller gav kʼicheʼ-folkets kerneland i 1524.
Guatemala
Guatemala er den spanske stavemåde af nahuatl Cuauhtēmallān, „de mange træers sted“, det navn, Alvarados tlaxcaltekiske forbundsfæller gav kʼicheʼ-folkets kerneland i 1524.
Fra portugisisk Guiné, sandsynligvis fra et berbisk udtryk, der betyder „de sortes land“. Nogle afleder det i stedet af byen Djenné.
Guinée
Guinée er den franske form af det portugisiske Guiné, det gamle navn på den vestafrikanske kyst, sandsynligvis fra et berbisk udtryk, der betyder „de sortes land“.
Guinea plus hovedstaden Bissau, tilføjet for at skelne landet fra Guinea.
Guiné-Bissau
Det portugisiske Guiné, det gamle navn på den vestafrikanske kyst, med hovedstaden Bissau føjet til ved uafhængigheden for at skelne landet fra naboen.
Fra et oprindeligt ord, sandsynligvis arawak eller karibisk, som regel tolket som „de mange vandes land“.
Guyana
Guyana er den engelske stavemåde af et oprindeligt ord, sandsynligvis arawak eller karibisk, som regel tolket som „de mange vandes land“; landet tog det i 1966 i stedet for Britisk Guyana.
Taino Ayiti, „de høje bjerges land“, det oprindelige navn på hele øen Hispaniola, genoplivet ved uafhængigheden i 1804.
Haïti · Ayiti
Ayiti er det oprindelige taino, „de høje bjerges land“; Haïti er den franske stavemåde af samme ord.
Spansk for „dybder“, ifølge traditionen fra Columbus' bemærkning, da han slap fra en storm i 1502: Gracias a Dios que hemos salido de esas honduras, „Gud ske lov, at vi er sluppet ud af de dybder“. Historien er sandsynligvis opdigtet; det dybe kystvand er den mere sandsynlige grund.
Honduras
Honduras er spansk for „dybder“, efter det dybe vand ud for kysten; traditionen tilskriver Columbus en taknemmelig bemærkning, da han slap fra en storm der i 1502.
Efter floden Indus, gennem persisk Hindu og græsk Indós, af sanskrit Sindhu, „flod“. Hindi-navnet Bharat kommer fra Bharata, den sagnomspundne kejser i Mahabharata.
भारत
Efter Bharata, den sagnomspundne kejser i Mahabharata, hvis rige var Bhāratavarṣa, „Bharatas land“. Indien, efter Indus, er det navn, perserne og grækerne brugte.
Dannet i 1850 af britiske lærde af græsk Indos, „Indien“, og nēsos, „ø“: de indiske øer. Nationalisterne tog navnet til sig i 1920'erne.
Indonesia
Indonesia er det indonesiske navn såvel som det internationale: „de indiske øer“, lærdes nydannelse fra 1850, som nationalisterne gjorde til deres egen i 1920'erne.
Arabisk al-ʿIrāq, brugt siden det 6. århundrede om det nedre Mesopotamien. Det føres som regel tilbage til middelpersisk Erāq, „lavland“, eller til den sumeriske by Uruk.
العراق
Al-ʿIrāq er det arabiske navn på det nedre Mesopotamien siden det 6. århundrede, af middelpersisk Erāq, „lavland“, eller af den sumeriske by Uruk.
Fra middelpersisk Ērān, „ariernes land“, de iranske folks eget navn på sig selv. Landet bad i 1935 verden om at bruge Iran i stedet for Persien; Persien kommer fra Pars, én provins, vore dages Fars.
ایران
Īrān er det persiske navn og det ældste, af middelpersisk Ērān, „ariernes land“; staten bad i 1935 verden om at bruge det i stedet for Persien.
Irsk Éire plus oldengelsk land. Éire kommer fra gudinden Ériu, hvis navn sandsynligvis stammer fra en rod, der betyder „frugtbar“ eller „fed“, som frugtbar jord.
Éire
Éire er det irske navn, efter gudinden Ériu, hvis eget navn sandsynligvis betyder „frugtbart“ land. Ireland er Éire med det engelske land føjet til.
Islandsk Ísland, „islandet“. Ifølge traditionen gav landnamsmanden Flóki Vilgerðarson det navnet efter at have set en fjord fuld af drivis.
Ísland
Ísland er „islandet“ på islandsk, det navn, landnamsmanden Flóki Vilgerðarson siges at have givet efter at have set en fjord fuld af drivis.
Hebraisk Yisraʾel, navnet Jakob fik i Første Mosebog efter sin kamp med englen; det læses som regel som „han kæmper med Gud“. Den moderne stat tog navnet i 1948.
ישראל
Yisraʾel er det hebraiske navn, Jakob fik i Første Mosebog, som regel læst som „han kæmper med Gud“; staten tog det i 1948.
Fra latin Italia, oprindelig kun halvøens sydspids. Den sædvanlige afledning er oskisk Víteliú, „kalvenes land“ eller „ungkvægets land“, måske efter et tyretotem; navnet bredte sig mod nord i takt med Roms magt.
Italia
Italia er det italienske navn og det latinske, oprindelig kun halvøens tå. Det føres som regel tilbage til oskisk Víteliú, „kalvenes land“, måske efter et tyretotem.
Taino Xaymaca, som regel læst som „skovens og vandets land“ eller „kildernes land“.
Jamaica
Jamaica er den engelske stavemåde af taino Xaymaca, „skovens og vandets land“ eller „kildernes land“.
Fra kinesiske læsninger af 日本, „solens oprindelse“, landet, hvor solen står op, set fra Kina; Marco Polos Cipangu kom fra en sydkinesisk udtale. Japanerne siger Nihon eller Nippon.
日本
„Solens oprindelse“: ni, sol, og hon, oprindelse. Det er den samme betydning, dansk fik gennem kinesisk, da Japan ligger øst for Kina, hvor solen står op. Nippon er den mere formelle læsning.
Efter floden Jordan, hebraisk Yarden, sandsynligvis fra en rod, der betyder „at stige ned“, da floden falder stejlt mod Det Døde Hav.
الأردن
Al-Urdunn er det arabiske navn på floden Jordan, af en semitisk rod, der betyder „at stige ned“, efter dens stejle fald mod Det Døde Hav; kongeriget tog flodens navn i 1949.
Portugisisk for „grønt forbjerg“. Navnet kommer fra Cap-Vert i Senegal, ikke fra øerne selv.
Cabo Verde
Portugisisk for „grønt forbjerg“, efter Cap-Vert på den senegalesiske kyst overfor, ikke efter øerne. Landet bad i 2013 om, at den portugisiske form bruges overalt.
„Kasakhernes land“. Folkenavnet er tyrkisk og læses som regel som „vandrer“ eller „fri mand“, af en rod, der betyder at strejfe; kosak er samme ord ad en anden vej.
Қазақстан
Qazaqstan er „kasakhernes land“, hvis tyrkiske navn som regel læses som „fri mand“ eller „vandrer“; kosak er samme ord ad en anden vej.
Efter Mount Kenya, via kamba-navnet Kiinyaa. Det tolkes som regel som „struds“, efter bjergets sorte og hvide striber.
Kenya
På swahili som på engelsk er Kenya bjerget: kamba Kiinyaa, som regel tolket som „struds“, efter de sorte og hvide striber på dets top.
Gennem persisk og sanskrit Cīna, næsten sikkert fra staten og dynastiet Qin, som samlede landet i 221 f.Kr. Det kinesiske navn, Zhōngguó, betyder „den centrale stat“ eller „riget i midten“.
中国
„Den centrale stat“ eller „riget i midten“: zhōng, centrum, og guó, stat. Navnet går tre tusind år tilbage til rigerne på Den Gule Flods slette, som så sig selv i verdens centrum. Kina, fra Qin-dynastiet, er det navn, der rejste mod vest.
„Kirgisernes land“. En folkelig forklaring er kyrk, „fyrre“, efter helten Manas' fyrre klaner, gentaget i de fyrre stråler på flaget; sprogforskerne er ikke enige.
Кыргызстан
Kyrgyzstan er „kirgisernes land“, hvis navn traditionen læser som kyrk, „fyrre“, efter helten Manas' fyrre klaner; sprogforskerne er ikke enige.
Den gilbertesiske udtale af „Gilberts“, efter kaptajn Thomas Gilbert, som sejlede igennem i 1788. Gilbertesisk har hverken „l“ eller „s“, så Gilberts blev til Kiribati.
Kiribati
Kiribati er den gilbertesiske udtale af „Gilberts“, øerne opkaldt efter kaptajn Thomas Gilbert i 1788; sproget har hverken l eller s.
Fra serbisk kos, „solsort“: Kosovo polje er „solsortemarken“, sletten, hvor slaget mod osmannerne stod i 1389. Albanerne kalder det Kosova eller Kosovë.
Kosova · Косово
Kosova på albansk og Kosovo på serbisk: det serbiske er det oprindelige, af kos, „solsort“, solsortemarken, hvor slaget i 1389 stod.
„Kroaternes land“, hvis eget navn, Hrvati, er af usikker oprindelse. Den mest nævnte teori afleder det af et iransk ord, måske Khoroathos fra indskrifterne ved Tanais.
Hrvatska
Fra Hrvati, kroaternes eget navn, som latin gjorde til Croatae og engelsk til Croatia. Folkenavnet er af usikker oprindelse, sandsynligvis iransk.
Diminutiv af arabisk kūt, en fæstning bygget nær vand, altså „det lille fort“. Dette kūt var et fort ved bugten fra det 18. århundrede.
الكويت
Al-Kuwayt er arabisk for „det lille fort“, en diminutiv af kūt, efter fortet fra det 18. århundrede ved bugten, som byen voksede op omkring.
Efter laofolket, med et fransk flertals-s tilføjet for de flere laotiske kongeriger. Folkenavnets egen oprindelse er usikker.
ລາວ
Lao er navnet på folket og landet på lao, uden det afsluttende -s, som fransk føjede til for de flere kongeriger; folkenavnets egen oprindelse er usikker.
„Sothoernes land“.
Lesotho
På sesotho er Lesotho „sothoernes land“, med forstavelsen Le-, der betegner et land.
Efter latgalerne, en af de baltiske stammer, der smeltede sammen til det lettiske folk. Roden er uforklaret; et flodnavn er ét gæt.
Latvija
Latvija er „letternes land“, efter latgalerne, en af de baltiske stammer, der smeltede sammen til nationen. Roden er uforklaret; et flodnavn er ét gæt.
Fra den semitiske rod lbn, „hvid“, efter sneen på Libanonbjerget; navnet findes som Laban i eblaitiske og Labnan i assyriske tekster.
لبنان
Lubnān er den arabiske form af et tre tusind år gammelt navn, af den semitiske rod for „hvid“, efter sneen på bjerget.
Fra latin liber, „fri“. Landet blev grundlagt som et hjemland for frigivne amerikanske slaver.
Liberia
Liberia blev dannet på engelsk i 1824 af latin liber, „fri“, for kolonien af frigivne amerikanske slaver på denne kyst.
Fra græsk Libyē, som kommer af det egyptiske navn på libuerne, et berbisk folk.
ليبيا
Lībiyā er den arabiske form af det græske Libyē, som grækerne tog fra det egyptiske navn på libuerne, et berbisk folk vest for Nilen.
Opkaldt efter fyrstehuset Liechtenstein, som købte herskaberne Schellenberg og Vaduz i 1699 og 1712 og fik dem forenet til et fyrstendømme i 1719. Slægten har sit navn fra borgen Liechtenstein nær Wien, „den lyse sten“.
Liechtenstein
Liechtenstein er fyrstehusets tyske navn, „den lyse sten“, efter slægtens borg nær Wien; fyrstendømmet tog det i 1719.
Af usikker oprindelse. Den traditionelle forbindelse er til den lille flod Lietava nær Kernavė; en anden teori afleder navnet af leičiai, en krigerkaste i middelalderstaten.
Lietuva
Lietuva er det litauiske navn, af usikker oprindelse: den lille flod Lietava nær Kernavė eller leičiai, en krigerkaste i middelalderstaten.
Fra Lucilinburhuc, „den lille fæstning“, borgen, som grev Siegfried erhvervede i 963 på klippen Bock.
Lëtzebuerg · Luxembourg · Luxemburg
Tre former på de tre officielle sprog, alle fra Lucilinburhuc, „den lille fæstning“, borgen, som grev Siegfried erhvervede på klippen Bock i 963.
Fra Marco Polos „Madeigascar“, en forvansket henvisning til Mogadishu, som han fejlagtigt knyttede til øen.
Madagasikara · Madagascar
Madagasikara er den gassiske form af Madagaskar, navnet, der begyndte som Marco Polos forvanskede „Madeigascar“, en forveksling med Mogadishu.
Efter Maravi-riget, ofte tolket som „flammer“ eller „lysstråler“.
Malaŵi
Malaŵi, på chichewa, er navnet på det gamle Maravi-rige, ofte tolket som „flammer“ eller „lysstråler“; Malawi er den engelske stavemåde.
Malaya plus det græskklingende efterled -sia, taget i 1963, da Sabah, Sarawak og Singapore kom til. Malaj føres ofte tilbage til en flod eller et kongerige ved navn Melayu på Sumatra, måske fra et tamilsk eller sanskrit ord for „bakke“.
Malaysia
Malaysia er det malajiske navn såvel som det engelske: Malaya med efterleddet -sia, taget i 1963, da Sabah, Sarawak og Singapore kom til. Malaj kommer måske af en flod eller et kongerige på Sumatra.
Sandsynligvis fra sanskrit mālā-dvīpa, „ø-krans“, eller fra et dravidisk ord for „høj“ eller „stor“ plus dvīpa, „ø“.
ދިވެހިރާއްޖެ
„Dhivehiernes ø-rige“, øboernes eget navn på sig selv, sandsynligvis „øboere“ af sanskrit dvīpa. Maldiverne er det indiske navn på de samme øer.
Efter Maliriget. Betydningen er omstridt: det kan være mandinka for „flodhest“ eller en variant af Manden, mandinkaernes kerneland.
Mali
Den franske form af navnet på Maliriget, hvis betydning er omstridt: mandinka for „flodhest“ eller en variant af Manden, mandinkaernes kerneland.
Sandsynligvis fra fønikisk maleth, „havn“ eller „tilflugt“. Det græske melítē, „honningsød“, er den ældre folkelige forklaring, efter øens honning og bier.
Malta
Malta på maltesisk er øens ældgamle navn, sandsynligvis fønikisk maleth, „havn“; grækerne hørte melítē, „honningsød“, i det.
Fra Marrakesh, via spansk Marruecos. Marrakesh kommer muligvis af berbisk amur n akuch, „Guds land“.
المغرب
Al-Maghrib er arabisk for „vesten“, stedet, hvor solen går ned, set fra det arabiske kerneland. Marokko, efter byen Marrakesh, er det navn, udefrakommende gav landet.
Efter kaptajn John Marshall, som kortlagde dem sammen med Thomas Gilbert i 1788.
Aorōkin Ṃajeḷ
„Marshallernes øer“, det engelske navn optaget i marshallesisk; aorōk er en ø eller atol.
Fra latin Mauretania, „maurernes land“. Den romerske provins dækkede faktisk vore dages Marokko og det nordlige Algeriet.
موريتانيا
Mūrītāniyā er den arabiske form af det latinske Mauretania, romernes navn på maurernes land, som dengang lå langt mod nord.
Navngivet af hollænderne i 1598 efter prins Moritz af Nassau.
Maurice · Moris
Mauritius på engelsk, Maurice på fransk, Moris på kreolsk: tre former af det navn, hollænderne gav i 1598 efter prins Moritz af Nassau.
Fra nahuatl Mēxihco, den aztekiske hovedstads område, af omstridt betydning. „Stedet i månens navle“ (mētztli og xīctli) er favoritten; en afledning af Mexitli, et navn på guden Huitzilopochtli, er den anden hovedkandidat.
México
México er den spanske stavemåde af nahuatl Mēxihco, mexicaernes land, måske „stedet i månens navle“ eller efter et navn på guden Huitzilopochtli.
Græsk for „de små øer“, dannet af Jules Dumont d'Urville i 1831 sammen med Melanesien og Polynesien.
Micronesia
Micronesia er det engelske navn, og engelsk er føderationens sprog: det græske „små øer“, som Dumont d'Urville dannede i 1831.
Efter floden Moldova i Rumænien, hvor det middelalderlige fyrstendømme opstod. Sagnet tilskriver navnet vojvoden Dragoș' hund Molda, som druknede i floden; den virkelige rod er sandsynligvis gotisk eller slavisk, måske mulda, „støv“ eller „løs jord“.
Moldova
Moldova er det rumænske navn, navnet på floden i Rumænien, hvor det middelalderlige fyrstendømme opstod; roden er sandsynligvis gotisk eller slavisk, måske mulda, „støv“.
Fra græsk Monoikos, „det enlige hus“ eller „den, der bor alene“, et tilnavn til Herakles, som blev dyrket i et tempel der. Ligurerne kan have leveret et ældre navn med lignende klang.
Monaco
Monaco på fransk som på monegaskisk er det græske Monoikos, „det enlige hus“, et tilnavn til Herakles, som havde et tempel på klippen.
„Mongolernes land“. Folkenavnet optræder i Tang-dynastiets kilder; blandt de foreslåede betydninger er „tapper“ og en forbindelse til mönkh, „evig“, men ingen er fastslået.
Монгол Улс
Mongol Uls er „mongolernes stat“, idet uls er ordet for en nation eller stat. Folkenavnet mongol er af usikker oprindelse; et ord for „tapper“ og et flodnavn er de sædvanlige gæt, og det var Djengis Khan, der gjorde det til navnet på et helt folk.
Venetiansk for „det sorte bjerg“, en oversættelse af det serbiske Crna Gora, efter de mørke skove på bjerget Lovćen.
Crna Gora
„Det sorte bjerg“, efter de mørke skove på bjerget Lovćen. Montenegro er den venetianske oversættelse.
Efter øen Mozambique, opkaldt efter en lokal hersker eller handelsmand, Musa Bin Bique.
Moçambique
Den portugisiske stavemåde af navnet på øen Mozambique, som bar navnet på en lokal hersker eller handelsmand, Musa Bin Bique, da portugiserne kom i 1498.
Den litterære form af Bama, burmesernes folkenavn, som gav „Burma“. Begge er samme ord; juntaen gjorde Myanmar til det officielle navn i 1989, og dansk bruger stadig begge. Folkenavnets oprindelse er usikker, måske fra Brahma.
မြန်မာ
Myanma er den skriftlige, formelle form af burmesernes folkenavn, som talesproget gengiver som Bama; de to er ét ord i to stillejer, og Burma kom fra det talte. Ordets egen oprindelse er ukendt.
Efter Namibørkenen, et khoekhoe-ord, der betyder „vidtstrakt sted“.
Namibia
Namibia er den engelske nydannelse, taget i 1968, efter Namibørkenen, hvis khoekhoe-navn betyder „vidtstrakt sted“.
Usikkert. Det sædvanlige gæt er nauruansk anáoero, „jeg går til stranden“.
Naoero
Naoero er den nauruanske stavemåde af øens navn, af usikker oprindelse; det sædvanlige gæt er anáoero, „jeg går til stranden“.
„De lave lande“, i brug siden det 16. århundrede om deltaet ved Rhinen, Maas og Schelde. „Holland“, strengt taget kun to af provinserne, kommer af oldnederlandsk holtland, „skovland“, ikke af „hult land“.
Nederland
„Lavt land“, i ental: nederlænderne navngiver ét land, mens dansk stadig siger Nederlandene i flertal efter de gamle lave lande.
Usikkert. Traditionen afleder navnet af vismanden Ne, som beskyttede (pāla) dalen, eller af newarfolket; et tibetansk ne pa, „uldens hjem“, er et andet gæt.
नेपाल
Nepāl på nepalesisk er et navn af usikker oprindelse: vismanden Ne, som beskyttede dalen, newarfolket eller en tibetansk vending for „uldens hjem“.
Efter Zeeland, den nederlandske provins, givet af nederlandske korttegnere efter Abel Tasmans besøg i 1642; Tasman selv havde kaldt det Staten Landt. Dansk har beholdt den engelske form. Maori-navnet Aotearoa læses som regel som „den lange hvide skys land“.
Aotearoa
Aotearoa læses som regel som „den lange hvide skys land“, af ao, sky, tea, hvid, og roa, lang. Traditionen tilskriver det de første søfarere, som så skyen over landet. Oprindelig betegnede det Nordøen.
Som regel efter Nicarao, høvdingen, der tog imod conquistadoren Gil González Dávila i 1522, plus spansk agua, „vand“, efter de store søer. Nogle læser det som en nahuatl-vending, „her ved vandet“.
Nicaragua
Nicaragua er det spanske navn, som regel efter høvdingen Nicarao, der tog imod conquistadorerne i 1522, og agua, vand, efter de store søer.
Efter Nigerfloden, ofte ført tilbage til tuareg gher n-gheren, „flodernes flod“. Latin niger, „sort“, har snarere formet stavemåden end været oprindelsen.
Niger
Den franske form af flodens navn, ofte ført tilbage til tuareg gher n-gheren, „flodernes flod“; det latinske niger, „sort“, formede stavemåden snarere end oprindelsen.
„Nigerområdet“. Navnet blev skabt i 1897 af Flora Shaw (senere Lady Lugard) i The Times.
Nigeria
Nigeria er en engelsk nydannelse fra 1897, „Nigerområdet“, af Flora Shaw i The Times, og landet beholdt det.
Irland plus beliggenheden, et navn fra delingen i 1921. Irland er irsk Éire plus oldengelsk land; Éire kommer fra gudinden Ériu, hvis navn sandsynligvis betyder „frugtbart“ land.
Tuaisceart Éireann
Tuaisceart Éireann er det irske, „Irlands nord“, ved siden af det engelske Northern Ireland; begge stammer fra delingen i 1921, og Éire er gudinden Ériu.
Korea kommer fra Goryeo, dynastiet, der regerede fra 918 til 1392, selv en forkortelse af Goguryeo, et ældre kongerige, hvis navn måske betyder „høj borg“ eller „befæstet by“. Nord kalder sig selv Chosŏn, efter Joseon-dynastiet og det ældgamle Gojoseon, folkeligt om end løst „morgenstilhedens land“.
조선
Efter Joseon-dynastiet, som regerede fra 1392 til 1897, og det langt ældre Gojoseon. Skrifttegnene læses folkeligt som „morgenstilhed“ eller „morgenfriskhed“, en løs tolkning, som har bidt sig fast. Syd bruger et helt andet navn.
Efter oldtidens kongerige Makedonien. Det græske Makedónes læses som regel som „højlændere“ eller „de høje“, af makednós, „høj“. „Nord“ blev føjet til i 2019 for at afslutte navnestriden med Grækenland.
Северна Македонија
Severna Makedonija, „Nordmakedonien“, er det navn, der blev aftalt med Grækenland i 2018: Makedonien efter oldtidens kongerige, hvis græske navn sandsynligvis betyder „højlændere“.
Oldnordisk Norðvegr, „nordvejen“, sejlruten langs kysten. Et mindretal læser første led som nór, „smal“, efter den sundlignende kyst.
Norge · Noreg
Norge og Noreg, i norskens to skriftformer, er oldnordisk Norðvegr, „nordvejen“, sejlruten op langs kysten.
Ældgammelt og usikkert. Plinius nævner Omana; arabisk tradition peger på en grundlægger ved navn Oman eller på en bosættelse opkaldt efter et sted i Yemen.
عُمان
ʿUmān er det arabiske navn, ældgammelt og uforklaret; Plinius skrev Omana for to tusind år siden, og arabisk tradition peger på en grundlægger eller et sted i Yemen.
Dannet i 1933 af Choudhry Rahmat Ali i Cambridge som et akronym for Punjab, Afghania, Kashmir, Sindh og Baluchistan, som på urdu og persisk også læses som „de renes land“. Den oprindelige stavemåde var Pakstan; i'et kom til for udtalens skyld.
پاکستان
Pākistān på urdu læses som „de renes land“, af pāk, ren, og -stan, land; det blev også bygget som et akronym for de muslimske områder i Britisk Indien i 1933.
Fra palauansk Belau, måske af beluu, „landsby“, eller aibebelau, „indirekte svar“, knyttet til en skabelsesmyte. Spansk Los Palaos gav den europæiske form.
Belau
Belau er det palauanske navn, måske af beluu, „landsby“, eller aibebelau, „indirekte svar“, i en skabelsesmyte; Palau er den spanske stavemåde.
Fra græsk Palaistínē, Herodots navn på kystområdet, efter filistrene (Pelišt), havfolket, der slog sig ned omkring Gaza omkring 1200 f.Kr. Romerne udvidede navnet til hele provinsen i 135 e.Kr.
فلسطين
Filasṭīn er den arabiske form af Palæstina, det græske navn på filistrenes kyst, som romerne udvidede til hele provinsen i 135 e.Kr.
Af usikker oprindelig oprindelse. Den sædvanlige tolkning er „overflod af fisk“ eller „mange sommerfugle“; det dokumenterede udgangspunkt er en fiskerlandsby af det navn, som Pedrarias Dávila overtog i 1519.
Panamá
Panamá er den spanske stavemåde af et oprindeligt navn af usikker betydning, „overflod af fisk“ eller „mange sommerfugle“, en fiskerlandsby, som Pedrarias Dávila overtog i 1519.
Papua kommer sandsynligvis af malajisk papuwah, „kruset hår“. Ny Guinea blev givet af spanieren Yñigo Ortiz de Retez i 1545, som syntes, folket lignede folk fra Guinea i Afrika.
Papua Niugini
Papua Niugini er tok pisin-stavemåden af Papua Ny Guinea: Papua, sandsynligvis malajisk for „kruset hår“, og det Ny Guinea, spanierne navngav i 1545.
Efter floden Paraguay, et guaraní-navn, som regel læst som „de kronedes flod“, efter payaguá-folket, eller „vand, der løber til vandet“; ingen læsning er sikker.
Paraguay · Paraguái
Paraguay på spansk og Paraguái på guaraní, flodens guaraní-navn, læst som „de kronedes flod“ eller „vand, der løber til vandet“.
Sandsynligvis fra Birú, en høvding eller flod på Panamas stillehavskyst, hvis navn spanierne udstrakte sydpå til alt, hvad der lå bagved. Pizarros ekspeditioner fastlagde stavemåden.
Perú · Piruw
Perú på spansk og Piruw på quechua: det navn, spanierne bar sydpå fra Birú, en høvding eller flod på Panamas kyst.
„Polanernes land“, en vestslavisk stamme, hvis navn kommer af pole, „mark“, altså „folket på de åbne marker“.
Polska
Polska er „polanernes land“, stammen fra de åbne marker, af pole, „mark“.
Fra Portus Cale, romernes navn på havnen ved Douros munding, vore dages Porto og Gaia. Cale selv er dunkelt: et keltisk eller græsk ord for „smuk“ eller en bosættelse af gallaikerne.
Portugal
Portugal på portugisisk er romernes Portus Cale, havnen ved Douros munding, som blev til Porto; Cale selv er dunkelt.
Ældgammelt og usikkert. Plinius' Catharrei og Ptolemæus' Catara er de ældste former; en arabisk afledning peger på qatran, „tjære“ eller „beg“, efter halvøens bitumenkilder.
قطر
Qaṭar er det arabiske navn, ældgammelt og uforklaret; Plinius og Ptolemæus noterede det for to tusind år siden, og én afledning peger på qatran, „tjære“, efter bitumenkilderne.
Fra latin Romanus, „romersk“, et krav på afstamning fra kolonisterne i det romerske Dakien. Stavemåden med „o“ afløste „Rumania“ i det 20. århundrede på rumænsk foranledning; dansk beholdt sit u.
România
România er det rumænske navn, af latin Romanus, „romersk“, et krav på kolonisterne i det romerske Dakien, som staten gjorde officielt i 1862.
Efter Rus, middelalderstaten med centrum i Kyiv, og efter folket rus, plus land. Den fremherskende opfattelse fører Rus tilbage til det finske navn på svenskerne, Ruotsi, af et oldnordisk ord for roere; det byzantinske græske Rhōssía gav den moderne form.
Россия
Rossiya er den byzantinske græske form af Rus, middelalderstaten med centrum i Kyiv, taget af Moskva i det 15. århundrede. Rus selv er sandsynligvis det finske navn på svenskerne, af et nordisk ord for roere.
Sandsynligvis fra et kinyarwanda-verbum, der betyder „at udvide sig“, efter rigets vækst.
Rwanda
På kinyarwanda kommer Rwanda sandsynligvis af et verbum, der betyder „at udvide sig“, efter rigets vækst; den franske form staves på samme måde.
Columbus kaldte den første ø Saint Christopher efter sin egen skytshelgen, hvilket engelske nybyggere forkortede til Kitts. Nevis kommer fra spansk Nuestra Señora de las Nieves, „Vor Frue af Sneen“, efter skyen over dens top.
Saint Kitts and Nevis
Saint Kitts and Nevis er den engelske form: Kitts er nybyggernes forkortelse af Saint Christopher, Columbus' skytshelgen, og Nevis er spansk Nieves, sne, efter skyen over toppen.
Efter den hellige Lucia af Syrakus, sandsynligvis fordi franskmændene ankom på hendes festdag, den 13. december.
Saint Lucia
Saint Lucia er den engelske form af et fransk navn: den hellige Lucia af Syrakus' ø, hvor franskmændene siges at være gået i land på hendes festdag.
Efter den hellige Vincent af Zaragoza, hvis festdag, den 22. januar, ifølge traditionen er den dag, Columbus fik øen i sigte i 1498. Grenadinerne er „de små Grenadaer“.
Saint Vincent and the Grenadines
Saint Vincent and the Grenadines er den engelske form: den hellige Vincent af Zaragoza, på hvis festdag Columbus siges at have fået øen i sigte, og de små Grenadaer.
Navngivet i 1568 af Álvaro de Mendaña, som håbede, de var kilden til kong Salomons guld. Det var de ikke.
Solomon Islands
Solomon Islands er det engelske navn, og engelsk er statens sprog: øerne, Mendaña opkaldte efter kong Salomons guld i 1568.
Spansk for „Frelseren“, efter Pedro de Alvarados provins San Salvador, grundlagt i 1525 og opkaldt efter Jesus Kristus.
El Salvador
El Salvador er spansk for „Frelseren“, efter provinsen San Salvador, som Pedro de Alvarado grundlagde i 1525 til ære for Kristus.
Af omstridt betydning. „Det hellige centrum“ (sa, hellig, og moa, centrum) og „moafuglens sted“ foreslås begge; traditionen nævner også en skikkelse ved navn Samoa.
Sāmoa
Sāmoa, med den lange vokal, er det samoanske navn, af omstridt betydning: „det hellige centrum“, moafuglens sted eller en grundlæggerskikkelse.
Efter den hellige Marinus, en stenhugger fra Rab i Dalmatien, som ifølge traditionen grundlagde et klostersamfund på Monte Titano i 301.
San Marino
San Marino på italiensk er den hellige Marinus, den dalmatiske stenhugger, som ifølge traditionen grundlagde et samfund på Monte Titano i 301.
São Tomé („Sankt Thomas“) blev set omkring hans festdag omkring 1470. Príncipe („prinsen“) blev omdøbt efter den portugisiske kronprins, som fik øens sukkerindtægter.
São Tomé e Príncipe
Portugisisk for Sankt Thomas og Prinsen: den første ø set omkring hans festdag, den anden omdøbt efter den portugisiske kronprins, som fik dens sukkerindtægter.
„Huset Sauds Arabien“, efter Muhammad bin Saud, emiren af Diriyah i det 18. århundrede, hvis efterkommer Ibn Saud grundlagde kongeriget i 1932. Arabien kommer fra araberne, hvis navn måske betyder „nomade“ eller „ørkenbeboer“.
السعودية
„Den saudiske“, kort for al-Mamlaka al-ʿArabiyya as-Suʿūdiyya, Kongeriget Saudi-Arabien: staten opkaldt efter sit herskerhus.
Efter Schwyz, en af de tre kantoner, der aflagde den grundlæggende ed i 1291, hvis navn er af usikker oprindelse og muligvis kommer af et ord for „at brænde“, om ryddet land. Forkortelsen CH står for Confoederatio Helvetica, efter helvetierne, den keltiske stamme, som Cæsar kæmpede mod.
Schweiz · Suisse · Svizzera · Svizra
Schweiz, Suisse, Svizzera og Svizra er fire former af ét navn, kantonen Schwyz', et stiftende medlem af edsforbundet i 1291; kantonens eget navn er af usikker oprindelse, måske af et ord for land ryddet ved afbrænding. På mønter og i landekoden CH undgår staten at vælge og bruger latin: Confoederatio Helvetica.
Efter Senegalfloden, sandsynligvis opkaldt efter zenaga-berberne. Det folkelige wolof sunu gaal, „vores kano“, er folkeetymologi.
Sénégal
Den franske form af flodens navn, sandsynligvis efter zenaga-berberne, der boede langs den. Wolof sunu gaal, „vores kano“, er en senere historie.
„Serbernes land“. Folkenavnet er gammelt og uforklaret; forslagene omfatter et urslavisk ord for „forbundsfælle“ eller „slægtning“ og et iransk låneord.
Србија
Srbija er „serbernes land“, et folkenavn gammelt nok til at optræde i det 9. århundrede og stadig uforklaret; „forbundsfælle“ eller „slægtning“ er ét forslag.
Opkaldt efter Jean Moreau de Séchelles, Ludvig XV's finansminister.
Sesel · Seychelles
Sesel er den kreolske form af Seychelles, navnet givet i 1756 efter Jean Moreau de Séchelles, Ludvig XV's finansminister; fransk og engelsk beholder den oprindelige stavemåde.
Fra portugisisk Serra Leoa, „løvebjergene“, et navn fra 1462. Det er uklart, om det skyldtes bjergenes form eller en torden, der lød som brøl.
Sierra Leone
Sierra Leone er den engelske gengivelse af det portugisiske Serra Leoa, „løvebjergene“, givet i 1462 efter bjergenes form eller efter en torden, der lød som brøl.
Fra sanskrit Siṃhapura, „løvebyen“, ifølge traditionen givet af Srivijaya-prinsen Sang Nila Utama, som så et løvelignende dyr, da han gik i land. Der var ingen løver; det var nok en tiger.
Singapura · 新加坡 · சிங்கப்பூர்
Singapura er sanskrit „løvebyen“ på malajisk; de kinesiske og tamilske former er gengivelser af lyden.
„Skoternes land“, det latinske navn på de gæliske plyndrere og bosættere fra Irland, som grundlagde Dál Riata. Hvor Scoti selv kommer fra, vides ikke; „røver“ og „fredløs“, af et irsk ord, er blandt gættene. Skotterne kalder det Alba, det gamle gæliske navn på Britannien.
Alba
Alba var det gæliske navn på hele øen Britannien, før det satte sig fast på det gæliske kongerige i nord. Det kommer sandsynligvis af en keltisk rod, der betyder „hvid“ eller „høj“, den samme som i Albion.
„Slovakkernes land“. Navnet er ganske enkelt „slaver“ med en tillægsordsendelse. Slaver er selv omdiskuteret: „ordets folk“ (slovo), „de berømte“ (slava) eller et flodnavn er kandidaterne.
Slovensko
Slovensko er „slovakkernes land“, og slovak er det gamle ord slaver med en endelse; slaver kan selv betyde „ordets folk“ eller „de berømte“.
Ligeledes „slavernes land“, af samme rod som Slovakiet; de to adskilles kun af endelserne. Formen Slovenija blev dannet i det 19. århundrede.
Slovenija
Slovenija er „slovenernes land“, af samme gamle ord slaver som navnefællen Slovakiet, kun adskilt af endelserne; formen blev dannet i det 19. århundrede.
„Somaliernes land“. Folkelige forklaringer er so maal, „gå og malk“, eller en sagnomspunden stamfader ved navn Samaale, og ingen af dem er sikre.
Soomaaliya · الصومال
Soomaaliya på somalisk og aṣ-Ṣūmāl på arabisk betyder begge „somaliernes land“. Folkenavnets oprindelse er uafklaret: so maal, „gå og malk“, eller en sagnomspunden stamfader ved navn Samaale.
Fra latin Hispania, som romerne overtog fra karthagerne. Den foretrukne afledning er punisk ʾÎ-šapanîm, „klippegrævlingernes ø“, fordi fønikerne tog kaniner for klippegrævlinger; en baskisk eller keltisk kilde hævdes også.
España
España er den spanske form af latin Hispania, som romerne havde fra karthagerne: sandsynligvis „klippegrævlingernes ø“, efter de kaniner, fønikerne tog for klippegrævlinger.
Sanskrit Lanka, øens navn i Ramayana, med hædersordet Sri, „strålende“. Ceylon, det gamle navn, kom gennem portugisisk fra sanskrit Siṃhala, „løvefolket“, singalesernes folkenavn.
ශ්රී ලංකා · இலங்கை
Śrī Laṅkā på singalesisk og Ilaṅkai på tamilsk: Lanka er øens navn i Ramayana, og Śrī er hædersordet, „strålende“, føjet til, da republikken blev udråbt i 1972.
Dansk kalder staten efter øen: Storbritannien, „det store Britannien“, i modsætning til det lille, Bretagne, hvortil britonerne udvandrede i det 5. århundrede. „Britannien“ kommer fra pritanerne, det keltiske navn på øens folk, måske „de malede“ efter deres tatoveringer. Det officielle navn, Det Forenede Kongerige, er beskrivende efter unionen af 1707 og foreningen med Irland i 1801.
United Kingdom
United Kingdom er det engelske navn, og engelsk er statens sprog: kongerigerne England og Skotland forenet i 1707, og Irland kom til i 1801.
Fra arabisk bilād as-sūdān, „de sortes land“.
السودان
As-Sūdān er det arabiske bilād as-sūdān, „de sortes land“, middelalderens arabiske navn på hele bæltet af Afrika syd for Sahara, bevaret af dette ene land.
Efter surinerne, et folk, som de første europæere mødte der; den nederlandske form Suriname er samme ord.
Suriname
Suriname er den nederlandske stavemåde af navnet på surinerne, det folk, de første europæere mødte på denne kyst.
Fra oldnordisk Svíaríki, „svearnes rige“; dansk har beholdt rigeleddet, hvor engelsk Sweden kun har folkenavnet. Svearnes eget navn kommer måske af et tilbagevisende stedord, der betyder „ens eget folk“.
Sverige
„Svearnes rige“, af oldnordisk Svíaríki. Sverige er den danske form af det samme navn, og Sweden den engelske gengivelse af samme folks navn.
Beskrivende: den sydlige del af Afrika, oversat til dansk.
Suid-Afrika · iNingizimu Afrika
Elleve officielle sprog, og hvert af dem siger det samme: South Africa på engelsk, Suid-Afrika på afrikaans, iNingizimu Afrika på zulu. Navnet er en retning.
Korea kommer fra Goryeo, dynastiet, der regerede fra 918 til 1392, selv en forkortelse af Goguryeo, et ældre kongerige, hvis navn måske betyder „høj borg“ eller „befæstet by“. Syd kalder sig selv Hanguk, „hanernes land“, efter Samhan-forbundene i syd, ikke de kinesiske han.
한국
„Hanernes land“, efter Samhan, de tre forbund i syd i de første århundreder e.Kr. Det har intet med de kinesiske han at gøre. Nord kalder sig selv Chosŏn; Korea, fra Goryeo, er udefrakommendes navn på begge.
Sudan plus retningen, taget i 2011.
South Sudan
South Sudan er det engelske navn, landet tog ved uafhængigheden i 2011: Sudan, fra arabisk bilād as-sūdān, „de sortes land“, og retningen.
Fra græsk Syría, almindeligt accepteret som en forkortelse af Assyrien, som grækerne løst brugte om hele Levanten. Assyrien kommer selv fra byen Aššur.
سوريا
Sūriyā er den arabiske form af det græske Syría, en forkortelse af Assyrien, som grækerne brugte om hele Levanten; staten tog det i 1936.
„Tadsjikernes land“. Tadsjik var det tyrkiske navn på persisktalende, sandsynligvis efter den arabiske stamme Tayy, da ordet først betød „araber“ og siden „muslim“, før det satte sig fast på den persisktalende befolkning.
Тоҷикистон
Tojikiston er „tadsjikernes land“, det tyrkiske navn på persisktalende, sandsynligvis efter den arabiske stamme Tayy.
Fra Tayouan, navnet på en sandbanke og en siraya-bosættelse nær vore dages Tainan, hvor hollænderne byggede Fort Zeelandia i 1624; det bredte sig til hele øen. Det officielle navn, Republikken Kina, stammer fra 1912.
臺灣
Táiwān er den kinesiske gengivelse af Tayouan, et siraya-stednavn nær Tainan, hvor hollænderne byggede Fort Zeelandia i 1624; skrifttegnene selv bærer ingen betydning.
En sammentrækning fra 1964 af Tanganyika og Zanzibar. Zanzibar kommer fra persisk for „de sortes kyst“. Tanganyika kommer fra søen, og betydningen er usikker.
Tanzania
Tanzania læses ens på swahili og engelsk: sammentrækningen fra 1964 af Tanganyika, efter søen, og Zanzibar, fra persisk for „de sortes kyst“.
Efter Tchadsøen, sandsynligvis fra et kanuri-ord, der betyder „sø“ eller „stor vandflade“.
Tchad · تشاد
Tchad på fransk og Tshād på arabisk bærer begge navnet på Tchadsøen, sandsynligvis fra et kanuri-ord, der betyder „sø“ eller „stor vandflade“.
„Thaiernes land“, taget i 1939 i stedet for Siam. Thai tolkes som regel som „fri“, men er snarere blot folkenavnet tai, „person“ eller „folk“ på tai-sprogene. Siam kommer sandsynligvis af sanskrit śyāma, „mørk“, eller et mon-ord for „fremmed“.
ประเทศไทย
„Thaiernes land“, idet prathet er det formelle ord for et land. Thailand er den direkte oversættelse.
„Tjekkernes land“. Folkenavnet føres traditionelt tilbage til stamfaderen Čech og sprogligt til en rod, der betyder „slægtning“ eller „medlem af folket“, men ingen af delene er sikre. Den korte form Tjekkiet vandt frem efter 1993.
Česko
Česko er „tjekkernes land“, den korte form, landet enedes om i 1990'erne efter lang strid. Folkenavnet føres tilbage til stamfaderen Čech og måske til en rod, der betyder „slægtning“.
Fra ewe to, „vand“ eller „lagune“, og go, „bred“, oprindelig navnet på en by ved Togosøen.
Togo
Den franske stavemåde af ewe-navnet på en by ved Togosøen: to, „vand“ eller „lagune“, og go, „bred“.
Tongansk for „syd“, da øerne ligger syd for Samoa og Fiji; det beslægtede polynesiske ord betyder også „søndenvind“.
Tonga
Tonga på tongansk er „syd“, da øerne ligger syd for Samoa og Fiji; ordet betegner også søndenvinden.
Columbus opkaldte Trinidad efter Treenigheden i 1498, da han havde lovet at navngive sin første landkending efter den; tre tinder på kysten passede. Tobago kommer sandsynligvis af tabaco, taino-ordet for tobak eller piben, man røg den i.
Trinidad and Tobago
Trinidad and Tobago beholder det spanske Trinidad, Treenigheden, som Columbus opkaldte sin landkending efter i 1498, og Tobago, sandsynligvis af taino tabaco.
Efter hovedstaden Tunis. Byens navn er ældgammelt og af usikker oprindelse, muligvis en berbisk rod eller den puniske gudinde Tanit.
تونس
Tūnis er det arabiske navn på hovedstaden, og landet er opkaldt efter den. Byens navn er ældgammelt og uforklaret, måske en berbisk rod eller den puniske gudinde Tanit.
„Turkmenernes land“. Folkenavnet forklares som regel som tyrk plus det sogdiske efterled -men, „tyrkagtig“, selv om middelalderens folkelige læsning var persisk Turk-mānand med samme betydning.
Türkmenistan
Türkmenistan er „turkmenernes land“, som regel læst som tyrk med det sogdiske efterled -men, „tyrkagtig“.
Tuvaluansk for „otte, der står sammen“, efter de otte traditionelt beboede atoller af de ni. Landet tog navnet i 1978 i stedet for Elliceøerne.
Tuvalu
Tuvalu på tuvaluansk er „otte, der står sammen“, de otte beboede atoller af de ni, et navn taget i 1978.
„Tyrkernes land“, fra middelalderlatin Turchia. Tyrk er belagt fra göktürk-indskrifterne i det 6. århundrede og læses ofte som „stærk“; regeringen bad i 2022 FN om at bruge Türkiye.
Türkiye
Türkiye er det tyrkiske navn, „tyrkernes land“, og siden 2022 den form, regeringen beder FN og verden om at bruge.
Fra deutsch, tyskernes eget ord, som går tilbage til oldhøjtysk diutisc, „folkets“, det vil sige folkesproget i modsætning til latin. Dansk tog folkets eget navn, hvor engelsk Germany kommer af latin Germania, Cæsars navn for landene øst for Rhinen.
Deutschland
„Folkets land“: deutsch går tilbage til oldhøjtysk diutisc, „folkets“, ordet for folkesproget i modsætning til latin. Germany, Allemagne og Saksa er alle navne givet udefra.
Swahili-formen af Buganda, gandaernes kongerige.
Uganda
Uganda, på engelsk og swahili, er swahili-formen af Buganda, gandaernes kongerige, som kolonien blev bygget op omkring.
Fra det slaviske ukraina, „grænseland“ eller „mark“, første gang nævnt i 1187 om et område ved Kyiv-rigets grænse. Et mindretal af ukrainske forskere læser det som „land“ eller „hjemland“ (kraina).
Україна
Ukraina er det slaviske ord for et grænseland eller en mark, første gang skrevet i 1187 om Kyiv-rigets grænse; nogle ukrainske forskere læser det i stedet som „hjemland“.
Fra middelalderlatin Hungaria, af det tyrkiske Onogur, „ti pile“ eller „ti stammer“, et forbund, som magyarerne blev forbundet med. Latinens H kom af en falsk forbindelse til hunnerne; dansk har som tysk aldrig haft det. Ungarerne kalder landet Magyarország, „magyarernes land“.
Magyarország
„Magyarernes land“. Folkenavnet læses som regel som magy, af et ord for „mand“ eller „menneske“, og er, også „mand“. Ungarn er et tyrkisk ord for et andet forbund, onogurerne.
Efter floden Uruguay, et guaraní-navn. „De malede fugles flod“ er den folkelige læsning; „uruguá-sneglenes flod“ er den, de fleste sprogforskere godtager.
Uruguay
Uruguay er den spanske stavemåde af flodens guaraní-navn: „de malede fugles flod“ i den folkelige læsning, „uruguá-sneglenes flod“ i sprogforskernes.
„Usbekernes land“. Navnet føres som regel tilbage til Öz Beg Khan, Den Gyldne Hordes hersker i det 14. århundrede, eller læses som öz, „selv“, plus beg, „herre“: „sin egen herre“.
Oʻzbekiston
Oʻzbekiston er „usbekernes land“, i den latinske stavemåde, usbekisk har brugt siden 1993; folkenavnet går tilbage til Öz Beg Khan af Den Gyldne Horde eller til öz beg, „sin egen herre“.
„Vores land“ eller „land, der står“, af vanua, „land“ eller „hjem“, og tu, „at stå“, valgt ved uafhængigheden i 1980 i stedet for Ny Hebriderne.
Vanuatu
Vanuatu på bislama er „vores land“: vanua, land, og tu, at stå, et navn valgt ved uafhængigheden i 1980.
Fra Mons Vaticanus, højen på Tiberens vestbred. Det latinske navn er sandsynligvis etruskisk; oldtidens afledning af vaticinia, „spådomme“, afspejler de spåmænd, der virkede der, men er tvivlsom.
Civitas Vaticana · Città del Vaticano
Civitas Vaticana på latin, det officielle sprog, og Città del Vaticano på italiensk: byen på Vatikanhøjen, romernes Mons Vaticanus, hvis navn romerne selv knyttede til vates, spåmændene, som siges at have spået der.
„Lille Venedig“: Amerigo Vespuccis ekspedition i 1499 så pælehuse i Maracaibosøen og tænkte på Venedig. En konkurrerende beretning peger på et oprindeligt folk ved navn veneciuela.
Venezuela
Venezuela er spansk for „lille Venedig“, det navn, Vespuccis ekspedition i 1499 gav pælehusene i Maracaibosøen.
Efter ørkenen. Ṣaḥrāʾ er arabisk for „ørken“, så „Saharaørkenen“ siger det samme to gange. Den spanske koloni hed Spansk Sahara indtil 1975.
الصحراء الغربية
Aṣ-Ṣaḥrāʾ al-Gharbiyya er arabisk for „den vestlige ørken“, en oversættelse af det spanske kolonitidsnavn Sáhara Occidental; ṣaḥrāʾ er ganske enkelt ordet for ørken, og det gav Sahara dets navn.
Vietnamesisk Việt Nam, „sydens viet“, af det kinesiske Yue, et navn på folkene syd for Yangtze, plus nam, „syd“. Kejser Gia Long tog navnet i 1804.
Việt Nam
Việt Nam er „sydens viet“, det navn, kejser Gia Long tog i 1804: Việt, det kinesiske Yue for folkene syd for Yangtze, og Nam, syd.
Fra oldengelsk Wealas, „fremmede“, angelsaksernes ord for de romaniserede britoner, af germansk walhaz, oprindelig navnet på de keltiske volcere; dansk „vælsk“ er samme ord. Det walisiske navn, Cymru, betyder „landsmænd“.
Cymru
„Landsmænd“, af britonsk combrogi; samme ord gav Cumbria. Wales er derimod det, angelsakserne kaldte dem: de fremmede.
Arabisk al-Yaman, som regel læst som „højre side“ eller „syd“, landet til højre, når man vender sig mod øst fra Mekka; en forbindelse til yumn, „lykke“, gav romernes Arabia Felix.
اليمن
Al-Yaman er det arabiske navn, læst som „højre side“ eller „syd“, landet til højre, når man vender sig mod øst fra Mekka; romerne hørte yumn, „lykke“, i det.
Efter Zambezifloden, hvis navn er af usikker oprindelse.
Zambia
Zambia blev dannet på engelsk ved uafhængigheden i 1964 efter Zambezi, floden, hvis navn er af usikker oprindelse.
Fra shona dzimba dza mabwe, „huse af sten“, efter ruinerne af Great Zimbabwe.
Zimbabwe
Zimbabwe, på engelsk som på shona, er shona dzimba dza mabwe, „huse af sten“, ruinerne af Great Zimbabwe, som landet opkaldte sig efter i 1980.
Guinea plus beliggenheden nær ækvator.
Guinea Ecuatorial · Guinée équatoriale · Guiné Equatorial
Spansk, fransk og portugisisk er alle officielle, og alle tre siger det samme: Guinea, det gamle portugisiske navn på den vestafrikanske kyst, lagt ved ækvator.
Fra oldhøjtysk Ostarrîchi, „det østlige rige“, første gang nævnt i 996: Bayerns østlige grænsemark. Dansk har oversat navnet led for led, ligesom tysk Österreich; den latinske form Austria kom ved et tilfældigt lydsammenfald til at ligne latin auster, „søndenvind“.
Österreich
„Det østlige rige“, den moderne form af Ostarrîchi fra 996: Bayerns østlige grænsemark. Austria er samme ord klædt i latin.
Timor plus retningen, oversat til dansk. Malajisk timur betyder selv „øst“, og det officielle Timor-Leste føjer portugisisk leste, også „øst“, til, altså „Østøst“. Timor var den østlige ende af De Små Sundaøer, som søfolk vestfra så dem.
Timor-Leste · Timór Lorosa'e
På tetum er loro sa'e den opgående sol, så navnet læses „den opgående sols Timor“: øst, sagt på en tredje måde.
Borders © Natural Earth · Flags © flag-icons · Map © Leaflet · Atlas by Ben